top of page

Om koret

 

Gjalderkoret har korprøver

tirsdage kl 19.00 -21.30

i den smukke sal på

 

Griffenfeldgade 44 

2200 København N

 

I Gjalderkoret vil du både lære dig god sangteknik og sund stemmepleje
 

Den mundtlige overlevering er en 

vigtig del af folkemusikken og pædagogikken

 

 Vi bruger både noder og lærer sange på gehør. Nodekendskab er ikke et krav. Koret har et lydkartotek  med en del af repertoiret på mp3. Nye sange indspiller sangerne på deres mobiltelefoner, så de kan øve stemmerne og udtale "på øret". 

Det fungerer perfekt.

 

IMG_0749.JPG

Der er ingen aldersgrænse i Gjalderkoret 

Vi har en inspirerende aldersspredning over mindst tre generationener og mødes i fælles begejstring over de smukke

og sjove folkemusiktraditioner, folkesangen og de nordiske klange

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er noget for alle, som har lyst at lære mere om nordisk traditionel folkemusik og som elsker magien i at synge sammen 

 

 Koret tæller ca. 20+ sangere. Undervisningen er varieret og spænder fra legende til musikalske ambitiøs, med udgangspunkt i korets niveau, og der er mulighed og en solo for den som har modet til det.

Et folkemusikkor !

Gjalderkoret er et folkeligt kor der synger svensk og nordisk folkemusik. Vi synger ædle viser, mindre ædle viser, hymner, drikkeviser, polskaer, sætersange, dansende tral, ballader, hyrderåb, hyrdesange og nyder stemmernes magiske kraft.

 

Helt generelt elsker vi i Gjalderkoret traditionel folkelig sang og tager gerne afstikkere til skønne folkemusikfænomener fra andre lande. Koret venter dog stadig på et passende arrangement med østrigsk jodlen... ?

Nordiske rødder

Den nordiske sang har rødder i urgamle vokaltraditioner. Disse anvendtes både til underholdning og i arbejdet, til dans og i åndelige ritualer, og som kommunikations-middel over lange afstande. Sangen var med overalt i livet. At synge op til dans var

almindeligt og det er en tradition, som vi i Gjalderkoret holder i hævd.

 

Vi henvender os gerne til naturens kræfter og satser også på at få en rigtig GJALDR på repertoiret. Kraften i selve sangen er af stor betydning. Den viser sig både i det blide hemmelighedsfulde i mosekonens bryg, i udtrykket for elskovens længsel, og i det gæve kraftfulde der svinger i takterne, når Martin skal i jorden.

Gjalderkorets navn

Gjalderkorets navn er hentet fra det oldnordiske ord ”galler” eller ”gjaldr”, som er betegnelsen for seidsang eller troldesang. Gjalder var sungne besværgelser henvendt til guder og andre åndelige kræfter. Ordet er afledt af verbet ”gale”, hvilket antyder at gjalderen blev sunget med høj og gjaldende stemme – præcis ligesom i den nordiske kulning.

Bliv medlem

Vi søger altid glade sangere og åbner dørene for nye medlemmer. Vi foretrækker at man starter enten  i januar eller i august hvor den nye korsæson starter. For at blive optaget i koret skal du først til en stemmeprøve. Her skal du synge tre vers af en selvvalgt folkevise eller dansk sang, og derefter lave et nogle tekniske øvelser sammen med korlederen.
 

Derefter er du velkommen til en gratis prøvetime. Man tilmelder sig for en termin af gangen og betaler kontingent forud i starten af hver termin, dvs i januar og august. Det koster 1500 kr pr termin. Der er mulighed for at betale i rater hvis der er brug for det. Skriv en mail eller ring og snak med vores dygtige korleder og lav en aftale. 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Baggrundscollage af vinterstemning på Tippen i Sydhavn, København

bottom of page